top of page

LICENCE TO CHANGE

Udtrykket "LICENCE TO CHANGE" opstod lidt tilfældigt, da vi skulle lave en biografspot, der skulle vises lige før den nye James Bond film i september/oktober 2021.

Tanken er, at du med din personlige stemme kan give mig mulighed for at prøve at ændre nogle af de ting, der trænger til at blive bedre i vores ellers dejlige kommune. I afsnittene nedenfor kan du læse mere om, hvad det er, jeg vil fokusere på i første omgang. 

bio.jpg
Home: About Us
Fredensgård.jpg

Astrid Lindgren

“Når mennesker med magt holder op med at lytte, er det på tide at skifte dem ud”

Home: Quote
Foto med LTC_edited_edited.jpg

Stem på

PEDER ENGGÅRD

liste C # 12

Jeg er ny i politik og blev først opstillet ret sent, så jeg står langt nede på stemmesedlen.

Jeg har derfor meget brug for din personlige stemme

til kommunalvalget den 16. november 2021

Home: Welcome

Mærkesager?

Jeg interesserer mig for det meste, men disse emner er særligt vigtige for mig:

Rådhusfoto.jpg
integration-skole.jpg

Kvalitet og åbenhed i beslutninger og processer

Vi skal træffe rettidige og fremtidssikre beslutninger, og det politiske arbejde skal føres ordentligt i mål inklusiv gennemførelse, kontrol og justering.


Vi har desværre set set sager, bl.a. indenfor byudvikling, hvor beslutningerne efter min vurdering ikke har været truffet på tilstrækkeligt fagligt grundlag og på langt sigt vil få store konsekvenser for Silkeborgs fremtidige udtryk, som ikke kan genoprettes. 


Indenfor veteranområdet har det afgående byråd ligeledes undladt at følge op på deres egne beslutninger med det resultat, at disse endnu efter tre år ikke har synlig effekt for de trængende borgere.

Gode udviklingsmuligheder for alle - uanset baggrund

Alle børn og unge i Silkeborg Kommune skal kunne udvikle sig, dannes og uddannes til en god og sikker fremtid i vores fælles samfund.


Ingen skal stilles ringere, blot fordi deres forældre eller bedsteforældre er fra en anden del af verden eller af andre årsager har svært ved at hjælpe dem hele vejen gennem uddannelsessystemet.

Børn og unge behandles ens, hvis de behandles forskelligt, efter den enkeltes behov. Vi skal ikke ynke, men hjælpe alle til at udnytte mulighederne for at skabe sig en god fremtid uanset social eller etnisk baggrund. Vi skal stille rimelige krav og yde målrettet støtte til både børn og forældre, for fremtiden.

Kommunekort.jpg
far (2).jpg

Bæredygtig vækst og udvikling

i

hele Silkeborg Kommune

Vi skal fortsat støtte den gode vækst og udvikling, der gavner os alle. Vi skal tage godt imod de nye borgere, der flytter til, ved konstant at arbejde på at skabe bedst mulige rammer for dem og for os, der bor her i forvejen.

Vi skal tænke langsigtet med kvalitet og faglighed i planerne, så udviklingen sker i balance med det enkelte lokalområde. Ellers vil vi om få år stå med problemer, som vi selv har skabt ved forhastede beslutninger.


Ikke alt kan og skal bevares, og ikke alt skal laves om. Det er vigtigt, at vi løbende har en åben debat om, hvad der skal – og hvordan vi gør det bedst.

Aktivt og værdigt seniorliv

Ældre medborgere – vore bedsteforældre, forældre, og før vi aner det os selv – skal have en ordentlig seniortilværelse.

Det kan fx understøttes af fleksible boformer, hvor de både kan bo og have et socialt og aktivt liv med ligestillede, men hvor de også kan inspireres af og inspirere borgere, der er et helt andet sted i livet.

Seniorer skal hverken forgyldes eller parkeres, men tilbydes muligheden for at leve med værdighed i aktive fællesskaber – hele livet.

Home: What We Do
Bagside til HS.jpg

.... med indtryk udefra

Jeg er 55 år, er gift med Henriette og vi bor midt i Silkeborg by.

Vi har tilsammen 4 voksne børn og to børnebørn.


Jeg er opvokset i Silkeborg i 70’erne og har blandt andet derfra et stort hjerte for Silkeborg med rod i byens fantastiske beliggenhed og kulturelle historie.

Jeg har været avisbud på Resedavej i 70’erne, receptionist og træindustriarbejder, inden jeg blev professionel soldat og operativ officer gennem ca. 20 år og var udsendt til Bosnien i 1998/99 og Irak i 2005.

Jeg har også været civil leder og konsulent i ind- og udland gennem ca. ti år.

Jeg har boet, studeret og arbejdet forskellige steder i Danmark, men indenfor de seneste ti år blandt andet også i Kina, Ungarn og Tjekkiet.

Jeg mener at have opsamlet en god samfundsindsigt og et bredt menneskeligt og kulturelt udsyn, som jeg gerne vil bringe i spil for en fortsat, bæredygtig vækst og udvikling i hele Silkeborg Kommune.

Jeg vil bidrage til mere kvalitet og åbenhed i byrådets processer og beslutninger og være med til at sikre gode udviklingsmuligheder for alle – uanset baggrund – samt udvikle mulighederne for et godt og værdigt seniorliv såvel før som efter vi bliver plejekrævende.

I min fritid ror og instruerer jeg i havkajak.

Jeg løber gerne en tur – enkelte gange helt op til maraton – men for tiden mest på hyggeplan med en flok skadede veteraner.

Når der er tid, nyder jeg også gerne en tur på mountainbike i skoven.

Home: Who We Are

Har du spørgsmål eller kommentarer?

Jeg kan helt sikkert og vil meget gerne blive klogere på vores kommune og de forskellige udfordringer, der er.

Skriv eller ring, hvis der er noget, du synes, jeg bør vide.

Mobil: 42773097

  • Facebook

Tak for din indsendelse!

Foto med LTC_edited.jpg
Home: Contact
bottom of page